Omsorgstandpleje
Sådan kommer man med i ordningen.
Sådan kommer man med i ordningen
Man skal visiteres til omsorgstandpleje
Tilbud om omsorgstandpleje gives på baggrund af en visitation. Visitation sker efter, at sundhedsfagligt personale der kender borgeren, har udfyldt et ansøgningsskema. Er borger tilknyttet et plejecenter eller får hjælp af hjemmeplejen i ejet hjem, findes ansøgningsskema i omsorgsstystemet Nexus.
Hvis borger bor på et bosted eller kommer direkte fra privat praksis anvendes dette skema.
Kommunens visitator vurderer behovet for omsorgstandpleje / tandpleje i hjemmet på samme måde, som behov for fx hjemmehjælp og hjemmesygepleje. Visitators vurdering er en helhedsvurdering, der er konkret, individuel og begrundet
Det er bl.a. borgerens evne til egenomsorg og borgerens funktionsevne, som ligger til grund for vurderingen. Borgeren kan fx komme i betragtning til omsorgstandplejen hvis:
- han/hun har et fysisk handicap, der nedsætter førligheden og evnen til at benytte almindelige tandplejetilbud.
- han/hun har et psykisk handicap, der gør det vanskeligt eller muligt at benytte de eksisterende tandplejetilbud.
Det er desuden et krav, at borgeren skal være født før 1.1.2004 og har folkeregisteradresse i Struer Kommune.
Hvis der efterfølgende sker ændringer i en borgers situation, kan han/hun visiteres ud af omsorgstandplejen igen.
Omsorgstandpleje eller specialtandpleje?
I visse tilfælde kan patienter, der synes at høre ind under omsorgstandplejeordningen, af kommunen blive visiteret til behandling i specialtandplejeordningen. Læs mere om specialtandplejeordningen.
Klagemuligheder
Man kan som borger/patient [i henhold til LBK nr 995 af 14/06/2018] klage til Styrelsen for Patientsikkerhed (tidligere Patientombuddet) over kommunens afgørelse. Man kan klage over:
- om man er omfattet af reglerne om omsorgstandpleje
- egenbetalingen
- omfanget af omsorgstandpleje.